ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm aeldresagenpension
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Skal dit flekslån konverteres nu?

 



De seneste uger er kursen på de fastforrentede realkreditlån steget kraftigt på fornyet frygt for, at den globale økonomi bevæger sig mod endnu en nedtur. Det har blandt andet presset obligationerne bag de 30-årige 4 pct.-lån med afdrag op i nærheden af kurs 100. Dermed er det nu rekordbilligt at optage et fastforrentet lån, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten i en analyse af situationen på boligmarkedet.

 

Mange boligejere med rentetilpasningslån overvejer derfor i øjeblikket, om tiden er inde til at droppe flekslånet og låse renten fast på et historisk lavt niveau. Men kan det betale sig?

 

Det spørgsmål har Realkredit Danmark forsøgt at besvare i en analyse af de økonomiske konsekvenser ved at konvertere fra et etårigt rentetilpasningslån (F1-lån) til det fastforrentede 30-årige 4 pct.-lån. Den overordnede - og oplagte - konklusion er, at det naturligvis kommer an på, hvordan renten kommer til at udvikle sig i fremtiden.

 

En konvertering vil her og nu koste en pæn slat penge i gebyrer og kurstab, ligesom det også vil medføre en stigning i den månedlige ydelse. Størrelsen afhænger af, om man vælger lån med eller uden afdrag.

 

Selvom en konvertering fra flekslån til fastrentelån her og nu vil give både en højere restgæld og en stigning i den månedlige ydelse, kan det på et senere tidspunkt vise sig at blive en god forretning.

 

Det afhænger ikke blot af, hvor meget renten eventuelt vil stige i fremtiden, men også om hvor hurtigt den i givet fald vil stige. Jo hurtigere og mere brat renten stiger, desto større gevinst vil der vise at være ved at konvertere på nuværende tidspunkt.

 




Tilbage