ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm aeldresagenpension
Søg på Euroinvestorprivat.dk

Kender du det vigtigste trick til at få mere ud af din opsparing?


Euroinvestorprivat tilbyder desværre ikke personlig rådgivning. Du kan henvende til uvildig økonomisk rådgiver. Det kan fx være Miranova, som har skrevet den nedenstående artikel i samarbejde med Euroinvestorprivat.dk


Flere undersøgelser peger på, at din opsparing yngler bedst, hvis omkostningerne holdes i bund, men kun få danskere gør det, hvorfor?


Flere uvildige undersøgelser, som jeg tidligere har refereret til her på siden, viser, at lave omkostninger øger sandsynligheden for et højere afkast på aktier og obligationer. Det betyder, at din almindelige opsparing, pension og dine investeringer i holdingselskabet har bedst af, at omkostningerne holdes i bund – hvis altså du har et ønske om at få det bedst mulige afkast.


Når man holder omkostningerne i bund, bruges der ikke penge og kræfter på at skabe et højere afkast end markedet. Profitten for banker, investeringsforeninger og pensionsselskaber er dog ikke så stor ved denne måde at investere på. Derfor er den meget dyrere måde at investere på langt mere udbredt; banker og pensionsselskaber tjener nemlig mere på det.


Den dyre måde at investere på er også tiltalende for dig som investor, fordi den lægger op til, at du får noget ekstra, et højere afkast. Den taler til din grådighed. Så der er egentlig meget god sammenhæng mellem dit og henholdsvis bankens og pensionsselskabets ønsker. Du vil gerne have ekstra afkast, og banken og pensionsselskabet vil gerne forsøge at gøre det på dine vegne til. Problemet er bare, at du ikke får de ekstra afkast – du nøjes med risikoen!


Danmark årevis bagud på investering med lave omkostninger


Analysehuset Morningstar anslog i en analyse fra september 2011, at de investeringsforeninger, som investerer med lave omkostninger blot udgør 1,5 procent af markedet. Det kan holdes op mod, at de udgør 8,5 procent i Europa, hvis man indregner ETF’er (børshandlede fonde).


Kanariefuglen har det godt


USA er på godt og ondt foregangsland i mange forskellige tilfælde. Det er nok en af de lande  i verden, hvor investering med lave omkostninger er mest udbredt med en andel omkring 20 %.


I gamle dage havde man en kanariefugl med ned i minerne. Når fuglen faldt af pinden, var det tid til at komme op af minen. Fuglen fungerede som en test for, om man opholdt sig på sikkert territorium. Amerikanerne kan fungere som danskernes kanariefugl i denne sammenligning. Og kanariefuglen lever og trives. Så lad os få nogle flere danskerne ned i de miner med lave omkostninger for at grave guld. Det findes faktisk hernede i modsætning til de miner med dyr investering, hvor næsten alle danskerne graver forgæves.


Kom ud af startblokken


Investeringsfonde med lave omkostninger har eksisteret i flere år, men du bruger dem ikke. Dine investeringer lider under det. Du er måske undskyldt indtil, du har læst denne artikel, fordi de høje omkostninger er skjult fra dig. Men nu er der ikke længere undskyldninger.


Hvis banken og pensionsselskabet undlader at anbefale dig dem, fordi de tjener mindre på det, så får du dem kun på andre måder: du skal insisterende bede om dem, til du får dem eller selv købe dem. Du har i artiklen fundet viden, der kan stille dig bedre. Er du klar til at bruge den?


Kort om Miranova


Miranova er et uvildigt alternativ til en private banking afdeling og er godkendt af Finanstilsynet. Vi hjælper formuende personer og virksomhedsejere med at få mest muligt ud af deres pensioner, frie private opsparing og selskabsmidler. Vi sikrer, at risikoen passer til dig – samtidig holder vi dine investeringsomkostninger i bund, så du får det største afkast af dine investeringer. Besøg www.miranova.dk.


Har du et par mio. kroner eller mere på din pension, i almindelig privat opsparing eller i holdingselskabet, kan vi helt sikkert hjælpe dig med at tilpasse risikoen til dine behov og opnå det højst mulige afkast ved omkostningsminimering.

Få et uforpligtende investeringsmøde, og få indblik i hvor meget mere, du kan få ud af dine investeringer. Udfyld kontaktformularen nedenfor, så kontakter vi dig uforpligtende.



Kontakt Rune Sørensen

Navn:
Email:
Tlf:
Besked: