Du bør undgå de strukturerede produkter, der udbydes af bankerne i dag, for de holder ikke, hvad de lover. I stedet bør du selv sammensætte dit eget produkt, da det både er sikrere og giver større afkast.

I de seneste år har danske investorer købt flere hundrede forskellige strukturerede obligationer for store milliardbeløb. Ikke overraskende er en meget stor del af dem solgt til private opsparere. Alt for ofte har udsteder ikke ”gættet” rigtigt i forudsigelserne af markederne, hvorfor mange købere efter typisk 3 år står tilbage med et tab på denne ”sikre” investering.

Det er nok ikke tilfældigt, at professionelle investorer ikke kaster sig over disse produkter. Det er snarere et spørgsmål om, at de har gennemskuet, at udsteder og sælger af produkterne er de eneste sikre vindere, og at køber som regel bliver taberen.  

Blandt de mange investeringsporteføljer vi løbende støder på i Finanshuset i Fredensborg, giver strukturerede produkter typisk ikke mening. De giver simpelthen ikke et hensigtsmæssigt samlet risikoafkast forhold i porteføljen. Hold dig derfor fra denne type produkter. Denne artikel viser, hvordan du selv kan konstruere et tilsvarende produkt med en langt større sandsynlighed for indtjening og med yderst beskedne omkostninger.

Hvad er en struktureret obligation

Strukturerede obligationer går også under navne som Garantiobligationer og indekserede obligationer. Fælles for dem er, at der typisk er tale om en mere eller mindre kompliceret investering, der er pakket ind i en emballage, der minder om en obligation. Typisk bliver produktet udstedt til en kurs på mellem 100 og 105 og er tilknyttet en rimelig sikker garanti for, at man får minimum kurs 100 tilbage efter 3 år. Man har muligheden for at få en højere kurs ved udløb. Det sker, hvis de underliggende aktiver, der investeres i, udvikler sig i den retning, som udbyder forventer.

Problemet for dig som investor er imidlertid, at omkostninger ved den type investering er meget høje, i forhold til hvad du rent faktisk får for dine penge.

Udstedes obligationen eksempelvis til kurs 103 så går de 3 kr. direkte til omkostninger og provision. Herefter investeres de ca. 85-90 kr. sikkert i eks. en obligation, som forrentes i 3 år og næsten sikkert giver 100 kr. tilbage ved udløb. Læg mærke til, at der ikke er 100 % sikkerhed, idet udstederen af garantien/obligationen kan gå konkurs i perioden.

For de resterende ca. 10-15 kr. købes en "lodseddel," der giver gevinst, hvis en specifik variabel (valuta, aktier, råvarer, finansielle instrumenter eller noget endnu mere eksotisk) udvikler sig på en given måde. Hvor meget mere end de 100 kr. du får igen ved udløb, afhænger således af hvad de 10-15 kr. er værd ved udløb af obligationen. Er de tabt, får du 100 kr. tilbage. Er de 10-15 kr. vokset til 30 kr., får du 130 kr. tilbage ved udløb.

Den risikofyldte investering kan også geares, med deraf følgende højere større maksimal gevinst, men tillige også øget sandsynlighed for, at produktet udløber i kurs 100.

Spørgsmålet er imidlertid, om det giver mening at give 3-5 kr. for at få investeret 10-15 kr. i 3 år. Eller sagt på en anden måde; vil du i andre forbindelser acceptere en kurtage på 20-50 % for at købe et værdipapir, der løber i 3 år? Næppe.

Lav din egen strukturerede obligation

Det er ikke noget tilfælde, at de strukturerede obligationer er skruet sammen, som de er. Det appellerer til rigtigt mange at investere med livrem og seler. Således er nogle af de ofte fremhævede salgsparametre, at der med produkterne kan investeres med sikkerhed OG med mulighed for betydelig gevinst. Problemet er bare, at investor ikke får noget forærende og investerer i blinde i et dyrt produkt, der ikke skaber værdi i den samlede investeringsportefølje.

Vil du gerne have en god sikkerhed for en stor del af dine midler, og er du også villig til at tage en risiko på en mindre del? Det kan du opnå meget let, og med meget beskedne omkostninger, ved at konstruere din egen strukturerede obligation. Og det gør, at din mulighed for fortjeneste bliver betragteligt større end bankernes alternativer.

Et eksempel

Lad os antage at du har 103.000 kr. til at investere for. Du ønsker ikke at tage en større risiko end, at du er sikker på, at du får 100.000 kr. tilbage om 3 år.

Du placerer 89.544 kr. på et aftaleindlån i 3 år. Dette kan på nuværende tidspunkt (oktober 2011) opnås til en årlig forrentning på 3,75 %. Herefter har du 13.456 kr. til at købe et aktiv, som du forventer, vil være en god investering. Det kunne for eksempel være en indekseret fond med globale aktier.

Skulle det værst tænkeligt ske, at alle de mange 100 aktier, der indgår i denne investeringsfond om 3 år, er gået konkurs, ja, så får du fortsat med sikkerhed dine 100.000 kr. tilbage fra aftaleindlånet.

Er aktierne ”kun” faldet med 50 %, så svarer det til, at din hjemmelavede strukturerede obligation udløber i kurs 106,7. Er aktierne derimod steget med 50 %, udløber din obligation i kurs 120,2.

Mens rigtigt mange af de hidtidige strukturerede obligationer er udløbet i kurs 100, vil denne hjemmelavede kun løbe ud i kurs 100, hvis alle verdens største børsnoterede virksomheder er gået konkurs om 3 år.

Investeringsmulighederne er utallige blandt andet via anvendelse af ETF’er. Investeringen kunne eksempelvis ske via en ETF med eksponering mod guld. Kun hvis guld er værdiløst om 3 år, vil din egen strukturerede obligation udløbe i kurs 100. Du kan selv vurdere, hvor sandsynligt det er.

3 gode råd

Lad være med at købe strukturerede produkter, din interesse som investor er ikke sammenfaldende med sælgeren af produktet.

Udbyderen kan ikke forudsige de finansielle markeder, hvorfor det ikke giver værdi for dig at betale store summer for de spådomme, der ligger til grund for produktet.

At få 100 kr. tilbage om 3 år af en investering af kr. 100 er også en risiko, når du kunne have valgt en sikker forrentning, der kan give dig op til 115 kr. tilbage om 3 år.

Af Kim Valentin og Jacob Tejsner, Finanshuset i Fredensborg