Skandalen ingen taler om

Hundredtusinder af mennesker vil snart opdage, at deres alderdom er økonomisk usikker. Finanstilsynet har givet grønt lys til, at Sampension kan trække sin gamle garanti til medlemmerne tilbage. Nu ventes flere pensionskasser at gøre som Sampension.

Kommentator Niels Lunde, Politiken skriver i sin blog:

Hvis du, kære læser, har en opsparing i en pensionskasse, så læs dette. Det er kedeligt, men vigtigt.

Sagen kort: Tilbage i 1970’erne gav mange pensionskasser deres medlemmer en garanti. Den lød på, at medlemmerne ville få en garanteret rente på 4,5 procent af deres opsparing. Hvert år. I al fremtid. Siden dengang har fremtidens pensionister lagt deres økonomiske liv til rette på det vilkår. Det er imidlertid farligt at udstede en garanti. Tiderne skifter, også i økonomien.

Først kom Folketinget med realrenteafgiften og siden med den såkaldte PAL-skat. Senere viste det sig, at vi lever længere, og at renten er historisk lav. Oven i finanskrisen kommer nu øgede krav til pensionskassernes polstring.

Alt dette gør det umuligt for mange pensionskasser at leve op til den gamle garanti. Flere af dem har for længst set truslen komme og har skabt nye afdelinger for nye medlemmer med lavere garantier end 4,5 procent, men forgæves. Garantien på 4,5 procent for gamle medlemmer kan ikke holde længere.

Derfor har pensionskassen Sampension simpelthen ophævet garantien om en rente på 4,5 procent. Finanstilsynet gav i denne uge grønt lys for manøvren, og snart vil flere pensionskasser gøre det samme som Sampension. Det vil få dramatiske konsekvenser for flere hundredtusinde mennesker. Det økonomiske grundlag for deres alderdom laves om – uden at de får indflydelse på tingene. En skandale? Ja, bestemt. Skurken er ganske vist svær at få øje på, men ofrene er mange.

1. Økonomisk utryghed

De ramte mennesker har i mange år tilrettelagt deres økonomi i tillid til, at deres pension ville vokse med en fast garanti. Nogle har undladt at spare op ved siden af, fordi de regnede med garantien. Nu får de med kort varsel brug for at spare ekstra op. Nogle kunne have haft en større opsparing i dag, hvis de ikke havde slået sig til tåls med garantien på 4,5 procent, men havde søgt en større risiko. Nu er det for sent.

2. Splid mellem ældre og unge

Sagen skaber splid mellem unge og ældre i pensionskasserne. Når garantien falder bort, risikerer de ældre at få sorteper. Folk, som er i midten af 50’erne og derover, risikerer at få en mindre pension, end de har regnet med, hvis den økonomiske krise trækker ud og giver lave afkast på pensionskassernes investeringer. De unge medlemmer har tiden på deres side. Krisen afløses af en ny økonomisk optur og et højere afkast.

3. Større økonomisk ulighed

De private pensionsselskaber vejrer morgenluft og tilbyder allerede nye ordninger, hvor kunder kan få en større pension, men også må acceptere en højere risiko. Konsekvensen bliver en større ulighed mellem fremtidens danske pensionister.

4. Alt er roligt på Christiansborg

Denne sag burde få alle politikere på Christiansborg op i det røde felt. Den rummer et historisk løftebrud, en svækket troværdighed hos den magtfulde pensionsbranche og vil føre til øget ulighed blandt ældre. Alligevel ånder alt fred og ro på Christiansborg. Hvorfor? Måske fordi et bredt politisk flertal står bag den skattepolitik, der har været med til at vælte læsset. Sådanne sager har det bedst under gulvtæppet.

5. Husk at læse det med småt

Finanstilsynets afgørelse er sjov læsning. I realiteten har det næppe været muligt for Finanstilsynet at afvise Sampensions opgivelse af garantien, når nu pengene til at opfylde garantien ikke findes. Omvendt, så havde medlemmerne af Sampension jo faktisk fået en garanti. Den er svær. Er en garanti en garanti? Eller er en garanti ikke en garanti?

Finanstilsynet løser gåden sådan: »Det fremgår af sagsfremstillingen i denne sag, at ydelsesgarantien er indeholdt i pensionsregulativet for et enkelt af Sampensions pensionsprodukter, at ydelsesgarantien omtales i pensionsordningernes velkomstpakke og endelig, at ydelsesgarantien fremgår af pensionskundernes personlige del af Sampensions hjemmeside«.

»I ingen af disse situationer tilkendegives det udtrykkeligt, at Sampensions kunder får en uigenkaldelig ret til garanterede ydelser. Tværtimod fremgår det af pensionsregulativerne, som udsendes til medlemmerne ved indtræden, at disse vil kunne ændres efter aftale med aftaleparterne«. Så vidt Finanstilsynet.

Læsere med kendskab til forfatteren George Orwell vil nikke anerkendende til Finanstilsynets særlige nysprog. Hvis der står garanti, er det ikke en garanti, medmindre der står, at det er en uigenkaldelig garanti. Interessant i øvrigt: Finanstilsynet slår fast i afgørelsen, at medlemmerne af Sampension kan lægge sag an ved domstolene og kræve, at Sampension lever op til den lovede garanti.

Problemet er blot, at hvis medlemmerne vinder sådan en sag, så kan de ikke bruge sejren til noget. Sampension er ude af stand til at leve op til garantien. Pengene mangler.