ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm aeldresagenpension
Søg på Euroinvestorprivat.dk



Før og efter du skifter bank


Det kan ofte være gode penge at tjene ved at flytte bank. Det kan både give en bedre rente og færre og mindre gebyrer.



Før du flytter, er det en god ide at tjekke priserne hos de forskellige banker.  Det er ikke spor svært at flytte til en ny bank. Du kontakter blot den bank, du gerne vil være kunde hos, så hjælper den dig videre.



Her er nogle oplysninger og gode råd:



·         Alle gebyrer er til forhandling.


·         Når du har fundet de bedste pr.iser, kan du pr.ispr.esse din egen bank. 


·         Hjælper det ikke, kan du skifte bank.


·         Med din nye bank kan du forhandle dig frem til et gratis bankskifte.


·         Nogle vilkår ved pensionsordninger kan blive dårligere, hvis ordningen flyttes. Det skal din nye bank oplyse dig om.


·         Din nye bank ordner alle papirer med at flytte dine konti. En betalingsserviceaftale kan flyttes med et enkelt tryk på en knap. Det samme kan et depot.



”Så det giver ingen mening med høje gebyrer på sådan en flytning,” siger Elisabeth Ardent, bankuddannet og partner i mybanker.dk.



·         Det er gratis at flytte din indlånskonto, hvis du har haft den i mere end 12 måneder. Men din gamle bank kan kræve penge for at afvikle dine lån, opgøre og flytte dine pensionsopsparinger eller overflytte dine værdipapirdepoter. 


·         Det kan være dyrt at flytte værdipapirer.


·         Der kan blive udgifter til tinglysningsafgifter.


·         Din nye bank kan kræve penge for at opr.ette kassekredit, lån og pensionsopsparinger.


·         Få altid en skriftlig oversigt over udgifterne. Både fra din gamle og fra din nye bank.


·         Vær sikker på, at din nye bankforbindelse er kommet op at køre, før du lukker den gamle. For så har du altid et dankort og dermed adgang til dine penge.



Hurtigt bankskifte


Det tager op til 14 bankdage at skifte bank. Pengeinstitutterne har nogle fælles regler for flytning af kundernes lønkonto og budgetkonto. Reglerne betyder, at flytning af betalingsoverførsler skal ske inden for 7 bankdage, efter at dit nye pengeinstitut har fået alle relevante oplysninger fra dig og fra dit tidligere pengeinstitut.


Tilsvarende har dit gamle pengeinstitut 7 bankdage til at oplyse om dine betalingsoverførsler. Alt i alt kan der gå op til 14 bankdage, før alle ekspeditioner om betalingsoverførsler er på plads Flytning af pension kan dog tage længere tid.



Kilde: Regelsæt fra EBIC (European Banking Industry Committee).