|
Optimal Pension - aktieafkast til obligationsrisiko Optimal Pension er en helt ny måde at tænke pension på! Der er ingen skjulte omkostninger og mange danske familier kan spare over 1 million kroner i omkostninger på deres pension! Samtidig skaber du de bedste forudsætninger for et højt afkast. Investeringsproduktet tager nemlig afsæt i konklusioner og anbefalinger fra Nationalbanken, Forbrugerrådet og den såkaldte ”Bremer-rapport”. Disse vægtige aktører anbefaler, at en pensionsinvestering tager udgangspunkt i en markedsportefølje, eller det man i finanskredse kalder et verdensindeks. Ved et verdensindeks opnår du stor sikkerhed for dit afkast. Et verdensindeks indeholder en meget stor risikospredning. Det giver de bedste forudsætninger for et højt afkast, samtidig med den samlede risiko minimeres betydeligt. Optimal Pension er et børshandlet verdensindeks. Mere præcist betyder det; én dansk børsnoteret afdeling under investeringsforeningen Investin. Investeringsforeningen består af ca. 2.600 globale aktier og ca. 1.800 obligationer købt via EU-godkendte indeksforeninger - ca. 90 % af verdens frit omsættelige børsnoterede aktier og to tredjedele af et globalt obligationsindeks. Det er svært, hvis ikke umuligt, at garantere et højere afkast end et verdensindeks over lang tid. Pga. den store risikospredning opnår du det høje afkastpotentiale fra aktier, men til en risiko, der historisk set svarer til en ren obligationsinvestering. Optimal Pensions risiko fremgår af figur 1 mens risiko og afkast fremgår af figur 2. Figur 1: Aktiepotentiale til obligationsrisiko
Note: Historiske afkast er ikke en pålidelig indikator for fremtidige afkast. En investering i Optimal Pension er ikke uden risiko. Kurserne i aktie-, valuta- og obligationsmarkederne kan svinge meget, og det indebærer en risiko for tab såvel som en mulighed for gevinst. Optimal Pension og andre markedsrenteprodukter. Du kan både se afkast- og risikotal for Optimal Pension i forhold til andre markedsrenteprodukter i figur 2: Figur 2: Morningsstar Danmarks analyse af Unit Link/markedsrenter pensioner
Kilde: Morningstar Danmark: Pressemeddelelse ”Analyse af Unit Link Pension”, 19. juli 2010 Optimal Pension skal sammenlignes med de markedsrenteprodukter som er i den gule firkant. Det er investeringsprodukter som har middel risiko (typisk 50% aktier og 50% obligationer). Det fremgår af figuren, at Optimal Pension ligger over den gule firkant til venstre, hvilket betyder et højere afkast til en lavere risiko. Og det er netop fordelen ved verdensindeksets høje risikospredning. Du bibeholder det høje afkastpotentiale, men din risiko mindskes markant. |