ForsideAftaleindlånPensionerArtiklerEuroinvestorNyhedsbrevOm aeldresagenpension
Søg på Euroinvestorprivat.dk


Om aeldresagenpension.dk





Ældre Sagen har lanceret dette nye tilbud til medlemmerne med råd og hjælp til spørgsmål om pension. De nye værktøjer er samlet her på denne hjemmeside i samarbejde med selskabet euroinvestorpension.dk, som er en informativ side om generelle pensionsforhold.


Har jeg sparet nok sammen til min pension? Er livrente bedre end ratepension? Skal jeg satse på aktier eller obligationer?


Ældre Sagens medlemmer har stor interesse i pensionsforhold. Derfor har organisationen samlet en række relevante værktøjer på en hjemmeside med et samlet overblik over – og detaljerede svar på – alle spørgsmål om pension, investeringer, kurser, renter i en samlet pensionsguide.


Her kan du finde artikler og nyheder om pensionsforhold og en såkaldt lifeplanner, der kan hjælpe med at planlægge den fremtidige pension. Ældre Sagens populære opslagsværk Værd At Vide ligger også på siden i en digitaliseret udgave og det samme gør Ældre Sagens elektroniske værktøjer, som du kan bruge, hvis du ønsker at udarbejde et testamente eller vil give en fuldmagt til en anden.


Administrerende direktør, Bjarne Hastrup:


- Vi har længe ønsket os dette omfattende værktøj, og jeg er sikker på, at det vil blive yderst populært hos vore mange medlemmer. Pensionsmarkedet rummer i dag mange muligheder, mene for mange er det en ren jungle at finde rundt i tilbud, tal og svært gennemskuelige detaljer. Derfor går vi nu forrest i kampen for bedre, uvildig og personlig rådgivning, og jeg glæder mig over, at vi nu er i stand til at tilbyde dette samlede overblik.


Chef for Rådgivningen i Ældre Sagen, socialrådgiver Poul Dahl Hede:


- Vi ved, at pensionsforhold spiller en stor rolle for vores medlemmer. Mange er usikre og forvirrede. Mange ringer til os for at få hjælp, og jeg er sikker på, at vi med den nye guide kan afklare en række kernespørgsmål for mange medlemmer.


God fornøjelse med den nye hjemmeside og de mange gode råd og ny viden om pension, opsparing, nedsparing, aktier, obligationer, renter, testamente, fuldmagter og ægtepagter.




Du kan videresende denne side ved at klikke på underliggende link


Klik her for at sende et tip om denne side til en ven